En tidlig morgen i det indre København samler Max Paludan (Poul Reichhardt) sin svigerinde journalisten Beth (Astrid Villaume) op, han har været uden job i et stykke tid, og har netop her til morgen været ude at søge et job i hans gamle firma. Da han sætter hende af beder han henkastet Beth om at hilse sin søster Grete (Grethe Tordahl), tror du virkelig at min egen søster er jaloux, fordi jeg kører i bil med hendes mand, hun er jaloux på alt og alle der kommer i nærheden af mig, siger Max. Gretes jalousi får yderligere næring ved telefonens gentagne ringning, og ingen svarer. Hendes kvindlige intuniation siger at det er en kvinde som er i den anden ende. Da Max kommer hjem og hun fortæller ham om opringningerne, og at hun tror det var ham kvinden i telefonen ville tale med, stivner han, hun ligefrem lo af hende i telefonen siger Grete. Max mener at der er tale om en fejltagelse. Aviserne har på forsiden omtale af et jalousimord, de drøfter hvorfor noget sådan kan hænde, telefonen afbryder deres samtale, det er Beth som har to teaterbilletter som hun ikke selv kan bruge, hun havde glemt at fortælle Max det i morges da han kørte hende til bladet. Dette sætter et større skænderi i gang mellem dem. Max bliver så gal at han tager sit gevær og forlader hjemmet. Da han kommer hjem for at genforenes med Beth, ringer telefonen det er en af Max’s tidligere damebekendtskaber Sara Klint (Jeanne Darville) som presser penge ad ham, han lover at møde hende, men det må så være allersidste gang. En dag Grete skal til frisøren kommer hun tilfældigvis forbi en ejendom, hvor der ligger en antikvarboghandel i kælderen, denne indehaves af Rosenblad (Poul Müller) hun køber en bog, og skynder sig ud af forretningen, i farten glemmer hun sin taske. Hvad hun ikke ved er at hendes mand engang havde haft nogle lokaler i ejendommen. Ovenover antikvarboghandlen bor den noget mystiske urmager Jacobsen (Erik Mørk) som virker ret uhyggelig på sine omgivelser. Ejendommens gamle snurrige vicevært Johansen (Johannes Meyer) holder et vågent øje med hvad der foregår i hans ejendom, og følger nysgerrig med i lejernes færden, og med gæsters kommen og gåen. Da Grete kommer tilbage for at hente sin taske er Rosenblad imidlertid gået, hun beder Johansen om hjælp, men han ved ikke hvor boghandleren er gået hen, derfor henvender hun sig til Urmageren, men her bliver hun så bange for hans fremtoning så hun flygter i hast ud af forretningen. Nu er døren pludselig åben til boghandlen, triumferende viser hun viceværten at hun har fået sin taske. Da boghandleren vender tilbage finder han sin forlovede Sara Klint (Jeanne Darville) myrdet. Viceværten kan oplyse politiet om, at han har kun set en fremmed dame gå ind i forretningen, for at hente sin taske, men han kendte hende ikke. Ved politiets nærmere undersøgelse finder man frem til Grete. Under afhøringen i hjemmet bliver Max temmelig ophidset over kriminalbetjentens (Per Buckhøj) nærgående spørgsmål, de bliver taget med på stationen. Det kommer frem at Max har været kæreste med Sara Klint, og at han havde boet i ejendommen, hvad der får politiet til at mistænke ham for mordet. Beth er overbevist om at Max er uskyldig, så hun prøver på egen hånd, at bore i sagen, godt hjulpet af bladets politireporter Ib Normann (Louis Mihe-Renard), hun snuser rundt i ejendommen, og opsøger urmageren som dog er meget fåmælt, hvorimod viceværten er mere åbenmundet. Han fortæller Beth om Max og hans eskapader, hun finder en check i gården underskrevet af Max samme dag som Sara blev myrdet. Beth og Grete har et større opgør , her beskylder Grete sin søster, for at hun er forelsket i Max. Hjemme hos Max og Grete går bølgerne højt. Grete får fat i Max’s jagtgevær og et skud går af og rammer Max i skulderen, det er dråben der får bægeret til at flyde over. Max tager kvælertag på Grete og slipper først da hun ligger livløs. Telefonen ringer, en glad Beth fortæller at morderen er fundet, og at han er renset for enhver mistanke. Men opringningen kom ”To minutter forsent”