 |
 |
 |
 |
 Guide til MineFilm
Indledning
Velkommen til MineFilm !
MineFilm er noget for dig hvis:
- Du gerne vil lave en liste over dine film.
- Kunne se en komplet liste over dine og dine venners film.
- Gerne vil bestemme 100%, hvem der må se din liste.
- Gerne vil holde styr på hvem, der har lånt hvilke film (og hvornår de skal afleveres !)
- Se detaljerede informationer om dine film, uden at du behøver indtaste det hele selv.
|
Hvad er det unikke i MineFilm ?
Der findes jo allerede en lang række sites (både danske og udenlandske), der giver
mulighed for, at lave en personlig liste over sine film.
Vi har prøvet et utal af disse sites, og de er bare ikke gode nok ! Derfor besluttede
vi os for at lave et site, der var væsentligt bedre på bla. følgende punkter:
Genbrug af information: På MineFilm genbruges så meget information som muligt.
Hvis ét medlem fx. allerede har indtastet informationer om en specifik udgivelse
af en film, så skal et andet medlem ikke også gøre det igen.
Samarbejde med IMDb: MineFilm samarbejder med "The Internet Movie Database (IMDb)",
Derfor har vi allerede direkte adgang til summariske informationer om ca. 250.000 film, og links
til detaljerede informationer (på IMDb) for hver enkelt film.
Teknisk platform: MineFilm er designet og udviklet af folk, der ved hvordan
man laver databaselayout, n-tier udvikling, sikkerhed osv osv. Nok er MineFilm et hobbyprojekt,
men folkene bag, lever af at lave sådanne løsninger, og har en lang række successfulde sites
på referencelisten.
Vil du se hvordan vores site er lavet så check vores Behind the Site side
|
Hvad er MineFilm *ikke* ?
MineFilm er ikke stedet hvor du udveksler piratkopier med andre !
MineFilm er lavet af og for personer der har en lovlig filmsamling,
og vi tager afstand til enhver form for ulovlig kopiering af film.
Du kan godt registrere at du ejer DivX film, men du kan ikke udlåne disse.
Udlån af kopier er ulovligt, og vi vil ikke hjælpe dig med dette.
|
Hvem ejer MineFilm ?
MineFilm er ikke ejet af nogen - man kan også sige, at den er ejet af alle medlemmer !
Formålet med MineFilm er ikke, at blive rige på at lave et website.
Formålet er, at lave et fælleskab for folk med interesse for film,
og igennem dette fælleskab at blive rigere på filmoplevelser.
|
Hvem har lavet MineFilm ?
MineFilm er udviklet af en række venner og kollegaer,
der alle til dagligt lever af at lave web sites, men som
gerne ville lave et nonProfit site, der kunne bruges til noget !
Vores arbejdsgivere (Alturum A/S og CDM A/S) har været
så venlige, at sponsorere hardware og hosting - og en smule tabt arbejdstid :-).
|
Kontakt os
Skulle du have problemer med at bruge MineFilm, er du velkommen til at
sende en mail til vores supportafdeling. Så vil vi meget gerne forsøge at hjælpe dig.
Har du idéer til forbedringer af MineFilm (eller finder du en fejl) vil vi meget gerne vide det.
Send endelig alle dine idéer, fejlrapporteringer, ønsker mv. til vores udviklingsafdeling.
Vil du os noget helt andet (fx donere nogle penge eller tilbyde din hjælp)
må du endelig sende en mail til vores informationsafdeling.
|
Er det kun for film ?
Yep ! som navnet nok antyder er MineFilm kun beregnet til at holde styr på ens filmsamling.
Vi understøtter alle former for film (DVD, VHS, AVI, Dicx ol.), men ikke privatoptagelser
og lignende. Du kan således udelukkende registrere film, der har været vist i biografen,
er udgivet på video, har været vist i tv eller lignende.
Ønsker du at dele noget helt andet (fx. MP3 filer eller Bøger) med andre ? Så bør du nok
checke DVDel ud istedet. Selvom navnet på dette site ikke antyder det, så kan det
faktisk bruges til at dele alt mellem himmel og jord - og ikke kun DVD'er.
|
Film, Udgaver og eksemplarer
Oplysninger omkring film er opdelt i 3 niveauer.
Det er vigtigt at du forstår denne opdeling, før du begynder
at oprette dine film.
|
 |
Film
Dette er selve filmen. Informationer omkring selve filmen downloades
fra The Internet Movie Database (IMDb) ugentligt.
Du skal således ikke bruge tid på at vedligeholde disse
informationer - det gør vi for dig !
Film er altid registreret under original titlen.
Eksempler:
Fight Club (1999), Action+Drama+Thriller
Boot, Das (1981), Action+Drama+War
|
 |
Udgave
Dette er den enkelte udgave af en film.
En film udgives normalt i en lang række udgaver,
på forskellige medier, i forskellig regionkode (på DVD udgaver),
og med forskellige undertekster, special features etc.
Informationer om udgaver vedligeholdes af alle medlemmer.
Du skal således kun oprette udgaver, der ikke allerede er oprettet,
et andet medlem.
Det eneste der entydigt identificerer en udgave er stregkoden. Derfor
bør du altid benytte denne, for at checke om din udgave er den samme
som en allerede oprettet.
Selvom der findes en udgave med samme egenskaber, som dit
eksemplar (region, medie mv), skal du *kun* vælge denne, hvis
den har samme stregkode som din.
Udgaver er altid registreret under udgavens titel, og ikke filmens original titel.
Eksempler:
Boot, Das - DVD - Region 1
Fifth Element, The - DVD - Region 1
Det femte Element - DVD - Region 2
En udgave kan låses, så der ikke kan ændres på den.
Læs mere her: Låsning af Udgaver.
|
 |
Eksemplar
Dette er det enkelte eksemplar af en udgave.
Et eksemplar er den film, du har stående på hylden,
og som du kan låne ud, låne af andre, sælge osv.
Du skal selv oprette dine eksemplarer. Der er meget få
oplysninger på et eksemplar, så det er hurtigt gjort.
Eksempler:
Boot, Das - DVD - Region 1 - Ejer: HJ
Fifth Element, The - DVD - Region 1 - Ejer: Dude
Det femte Element - DVD - Region 2 - Ejer: Gry
|
 |
Venner
Når du er medlem kan du lave en liste over dine film.
Du kan (hvis du vil) give andre lov til at se din film liste.
Medlemmer der må se din film liste kaldes venner.
Hvis du vil give en anden lov til at se dine film, skal du
markere vedkommende som ven.
Når du giver en anden lov til, at se dine film, betyder det
ikke automatisk, at du kan se den andens film !
Før du kan se en andens film, skal den anden ligeledes markere dig
som ven. Du kan fra din liste over venner anmode en ven om at gøre dette.
De medlemmer du på MineFilm markerer som venner, skal være personer du i forvejen
kender. Det er ikke meningen at du markerer folk du ikke kender som venner,
og hvis du gør dette, og låner film ud til disse personer bryder du loven.
MineFilm opfordrer til at loven om ophavsret overholdes - folk der bryder denne
er medvirkende til at priser på DVD film vil stige, og dermed ramme alle os
lovlydige borgere, der køber vores film.
|
Oprettelse/Redigering af Udgaver
Da informationer om udgaver deles mellem alle medlemmer,
er det meget vigtigt, at du er omhyggelig, når du opretter
eller retter udgaver.
Sørg altid for at indtaste stregkoden, hvis en sådan findes !
|
Standard Disclaimer
Ja ja en sådan skal man jo have, så det har vi også :-)
Vi frasiger os ethvert ansvar ! Enhver form for udlån/køb/salg/bytte ol. på MineFilm sker
på dit eget ansvar. Vi påtager os absolut intet ansvar.
Ligeledes kan du ikke holde os til ansvar for hvad du måtte finde af informationer på MineFilm.
Da disse er vedligeholdt af alle medlemmer, er det ikke os du skal brokke dig til,
hvis der er fejl, mangler eller lignende.
Skulle du finde noget på MineFilm som du finder stødende, overtræder ophavsrettigheder
eller lignende, er du velkommen til at kontakte os, så skal vi sørge for at det bliver fjernet.
|
|  |